Grundejerforeningen
Skæring Sandager Øst

 
  Forside
Tilbage
 

Nyhedsbrev

   
15/8 2021

Nyt boligområde nord for Skæring Hedevej

Som mange sikkert har hørt, planlægger Aarhus Kommune en udstykning af ca. 400
fritliggende boliger i området langs Skæring Hedevej og bag Skæring Egager.

Der er nu lagt en Temaplan ud på kommunes hjemmeside, som beskriver lidt mere om
planerne, og hvilket område det konkret dækker.
Temaplanen kan findes ved at klikke her
Der står noget om Skæring på side 44 og på side 74.

Det er selvfølgelig rart, at Skæring området udvikler sig, men en så stor udvidelse vil
alt andet lige have indflydelse på en række forhold i området.
Her tænkes i særdeleshed på de trafikale forhold - særligt på Skæring Hedevej - som er
nævnt i materialet som en mulig tilkørselsvej i forbindelse med den nye udstykning.

Skæring Hedevej er i forvejen meget trafikeret, og med 400 nye parceller og med et sommerhusområde lavet om til helårsstatus, er der udsigt til endnu flere biler i området.

Kommunen har åbnet op for, at der kan afgives høringssvar på de planer der ligger i
ovennævnte temaplan, det kan ske her

Grundejerforeningens bestyrelse er meget bekymret for den trafikale udvikling i planen,
og vil derfor opfordre til, at man går ind på ovenstående link, klikker på
"Tilføj høringssvar" og skriver sin mening om planen - trafikale forhold, natur eller hvad
man i øvrigt finder relevant.

Fristen for høringssvar er 31. august 2021!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen